stregtegning


2014 L-147 lovforslag og ministersvar

Lovforslag L-147

Fremsat d. 26/2 2014
Fremsættelsestalen

Se Folketingets 1. behandling

Kan du ikke se filmen fra Folketinget? Hvis du bruger iPhone eller iPad skal app'en til Flash installeres via App Store. Søg på Flash Browser.

Du kan også se mødet direkte på Folketingets hjemmeside behandlingen af L147 ligger mellem kl. 15:46:04 og kl. 16:18:53.

Ministersvar vedr. L-147

Karina Adsbøl (DF)   - spørgsmål 1.
Ministeren bedes oplyse, hvem der skal etablere de foreslåede kurser, og hvilken kapacitet (f.eks. antal kursusforløb pr. år) der forventes at være behov for samt kursets omfang (f.eks. timetal).

Svar

Karina Adsbøl (DF)  - spørgsmål 2.
Ministeren bedes oplyse, hvad der forstås ved ”afsluttende vurdering”, f.eks. om vurderingen har karakter af en samtale, en eksaminering eller blot en vurdering af kursusforløbet.

Svar

Karina Adsbøl (DF)  - spørgsmål 3.
Hvilke klagemuligheder har borgeren i tilfælde af uenighed i kursuslederens ”vurdering”?

Svar

Karina Adsbøl (DF)  - spørgsmål 4.
Hvad er ministerens begrundelse for, at der højst kan gives tre chancer for at gennemføre kurset, og er borgerens mulighed for bevilling af BPA herefter udtømt i resten af livet?

Svar

Karina Adsbøl (DF)  - spørgsmål 5.
Hvad er ministerens begrundelse for, at reglerne om kursus m.v. foreslås så detaljeret beskrevet i selve lovteksten og ikke i f.eks. en bekendtgørelse?

Svar

Karina Adsbøl (DF)  - spørgsmål 6.
Hvordan vil ministeren løse det problem, at en tiendedel af de borgere, der allerede har BPA, har angivet i evalueringsrapporten, at de ønsker mere viden om varetagelse af opgaven som arbejdsleder, og at en femtedel af dem har angivet, at de ønsker mere viden om varetagelse af opgaven som arbejdsgiver?

Svar

Karina Adsbøl (DF)  - spørgsmål 7.
Er det ministerens opfattelse, at ”omkostninger i forbindelse med ekstraordinære behov hos borgeren” f.eks. kunne omfatte særlige kompetencer hos hjælperen, f.eks. hvis borgeren bruger respirator eller kateter eller ikke har noget sprog?

Svar

Karina Adsbøl (DF)  - spørgsmål 8.
Hvorfor kan afgørelser efter den foreslåede § 96, stk. 2, 1. pkt. ikke indbringes for anden administrativ myndighed?

Svar

Karina Adsbøl (DF)  - spørgsmål 9.
Er ministeren opmærksom på, at mange kommuner gennem den seneste tid har nedsat administrationstaksten ved overdragelse af arbejdsgiveransvaret i forventning om, at den kommende faste takst vil blive fastsat som et gennemsnit af de aktuelt anvendte takster?

Svar

Karina Adsbøl (DF)  - spørgsmål 10.
Hvad er ministerens kommentar til den indvending, at det er forholdsmæssigt dyrere for en forening/et firma at administrere en ordning med få timer end med mange timer, og at administrationstaksten derfor vil dække mere præcist, hvis den består af en grundtakst + en timeafhængig takst?

Svar

Karina Adsbøl (DF)  - spørgsmål 11.
Hvad er ministerens kommentar til den indvending, at der vil være borgere, som af firmaer opfattes som så tidkrævende, at de ikke vil påtage sig rollen som arbejdsgiver med den bevilgede administrationstakst, og at de derfor ikke kan anvende den BPA, de ellers har fået bevilget?

Svar

Karina Adsbøl (DF)  - spørgsmål 12.
Hvordan vil ministeren løse det problem, at en borger der ikke kan fungere som arbejdsleder vil være henvist til hjælp efter andre bestemmelser, som medfører en markant ringere behovsdækning og f.eks. også indebærer, at hjælpen ikke kan medtages under ferier i udlandet og højst kan medtages uden for eget hjem i 15 timer om måneden, jfr. servicelovens § 97?

Svar

Karina Adsbøl (DF)  - spørgsmål 13.
Vil ministeren sikre mulighed for, at hjælp efter servicelovens § 95 også kan udmåles og anvendes uden for eget hjem samt under ferier i udlandet, jfr. Udlandsbekendtgørelsen?

Svar

Karina Adsbøl (DF)  - spørgsmål 14.

Hvilke kriterier vil indgå i den kommende godkendelsesordning for firmaer/foreninger, der får mulighed for at fungere som arbejdsgiver i en BPA?

Svar

Karina Adsbøl (DF)  - spørgsmål 15.

Hvad er ministerens begrundelse for, at en nærtstående højst kan arbejde 37 timer om ugen i en bevilling efter servicelovens § 95, stk. 3, når en norm på 48 timer om ugen (målt som gennemsnit over periode på fire måneder) ellers er almindeligt gældende på arbejdsmarkedet?

Svar

Karina Adsbøl (DF)  - spørgsmål 16.
Hvorledes skal lov om virksomhedsoverdragelse forstås i relation til de situationer, hvor en borger er nødt til at skifte firma/forening, fordi de i dag anvender et firma eller en forening, som ikke vil kunne godkendes efter den foreslåede godkendelsesprocedure?

Svar

Karina Adsbøl (DF)  - spørgsmål 17.
Hvorledes skal lov om virksomhedsoverdragelse forstås, hvis de kommende faste takster helt eller delvis er ringere for hjælperen end de takster, der faktisk anvendes i dag, f.eks. i kommuner der tilbyder den 6. ferieuge til handicaphjælpere?

Svar

Karina Adsbøl (DF)  - spørgsmål 18.
Hvordan vil ministeren sikre, at kommunerne overfører de bevilgede beløb til firmaer/foreninger så betids, at der ved månedens udgang er penge til betaling af hjælpernes løn, og hvilke muligheder vil der være for øjeblikkelig inddrivelse af ikke-overførte beløb, såfremt der fortsat er kommuner, som ikke overfører de bevilgede beløb på de fastsatte datoer?

Svar

Karina Adsbøl (DF)  - spørgsmål 19.
Er det ministerens erfaring, at sexchikane i BPA-ordningen forekommer i så stort omfang, at der er en konkret anledning til at fremhæve i lovforslaget, at dette ikke må finde sted, og hvad er konkret ministerens definition på sexchikane i et mellemværende mellem borger og hjælper, der i sagens natur indebærer, at hjælperen nødvendigvis må udføre intim pleje for borgeren?

Svar

Karina Adsbøl (DF)  - spørgsmål 20.
Vil det være i overensstemmelse med gældende lovgivning at pålægge en borger ikke at ansætte hjælpere af det modsatte køn, hvor sexchikane er konstateret?

Svar

Karina Adsbøl (DF)  - spørgsmål 21.
Har regeringen vurderet lovforslaget i sammenhæng med sundhedsministerens sideløbende udarbejdede lovforslag om regler for BPA til respiratorbrugere og sikret sig, at der ikke er modsætninger eller behov for efterfølgende tilpasning?

Svar

Karina Adsbøl (DF)  - spørgsmål 22.

Vil ministeren sikre, at satspuljepartierne bliver inddraget som lovet i bekendtgørelsesarbejde?

Svar

Stine Brix (EL)  - spørgsmål 23.

Hvordan vil ministeren sikre, at ingen borger, der opfylder betingelserne for BPA, mister sin ret hertil, blot fordi det tidligere er vurderet, at vedkommende ikke vil kunne varetage opgaven som arbejdsgiver eller arbejdsleder for sine hjælpere?

Svar

Stine Brix (EL)  - spørgsmål 24.

Er der forskel på det kursus, som tilbydes de borgere, der skal kunne fungere som arbejdsgivere for deres hjælpere, og det kursus, som tilbydes de borgere, der alene skal kunne fungere som arbejdsledere?

Svar

Stine Brix (EL)  - spørgsmål 25.

Hvad er indholdet i de kurser, der tilbydes borgere, der skal kunne fungere som arbejdsgiver/arbejdsleder?

Svar

Stine Brix (EL)  - spørgsmål 26.
Hvad er ministerens holdning til, at kommuner som led i besparelser har skærpet vurderingen af borgernes evne til at fungere som arbejdsgivere/arbejdsledere?

Svar

Stine Brix (EL)  - spørgsmål 27.
Hvordan vurderer ministeren ankemyndighedens mulighed for i realiteten at tage stilling til en klage over kommunens vurdering af arbejdsgiver-/arbejdslederevne, når afgørelsen bygger på en ”vurdering” fra en kursusleder og et skøn fra kommunen?

Svar

Stine Brix (EL)  - spørgsmål 28.
Hvordan vil ministeren hindre, at fremtidige kommunale besparelser får som konsekvens, at handicaphjælpere får ringere løn- og arbejdsvilkår?

Svar

Stine Brix (EL)  - spørgsmål 29.
Vil det med det fremsatte lovforslag være lovligt, at kommunale ændringer i serviceniveauet over for borgerne får konsekvenser for handicaphjælpernes løn- og arbejdsvilkår?

Svar


Stine Brix (EL)  - spørgsmål 30.
Hvordan vil ministeren stille sig til et ændringsforslag, der fjerner begrænsningen på 3 forsøg til at gennemføre det planlagte kursus?

Svar

Stine Brix (EL)  - spørgsmål 31.
Hvordan vil ministeren stille sig til et ændringsforslag, der sikrer, at en borger får dækket sit behov for hjælp i samme omfang som efter servicelovens §96, selv om borgeren ikke opfylder betingelsen om selv at kunne være arbejdsgiver/arbejdsleder?

Svar

Stine Brix (EL)  - spørgsmål 32.
Kan ministeren bekræfte, at formålet med lovændringen i 2009 var at udbrede anvendelsen af BPA til en bredere  kreds?

Svar

Stine Brix (EL)  - spørgsmål 33.
Kan ministeren bekræfte, at formålet med det foreslåede kursus er at styrke borgerens evne til at være arbejdsgiver/arbejdsleder og ikke at indføre en ekstra kommunal mulighed for at give afslag på en ansøgning om BPA, således at etablering af kurser bør føre til flere og ikke til færre bevillinger af BPA?

Svar

Stine Brix (EL)  - spørgsmål 34.
Kan ministeren bekræfte, at servicelovens § 85 allerede i dag giver mulighed for at styrke en borgers evne til at være arbejdsgiver/arbejdsleder i en BPA-ordning, samt i givet fald vurdere hvorvidt dette faktisk er sket?

Svar

Stine Brix (EL)  - spørgsmål 35.
Ministeren bedes redegøre for, hvad forskellen er på takster, der ”tager udgangspunkt i gældende overenskomster” og takster, der gør det muligt for arbejdsgiveren at tiltræde den faktisk gældende overenskomst for handicaphjælpere?

Svar

Stine Brix (EL)  - spørgsmål 36.
Ministeren bedes redegøre for, hvilken gældende overenskomst der indebærer, at rådighedsvagter kan anvendes på den måde, som ministeren agter at formulere i en kommende bekendtgørelse?

Svar

Stine Brix (EL)  - spørgsmål 37.
Skal forslaget om øget adgang til rådighedsvagter forstås således, at rådighedsvagter kun kan udmåles mellem kl. 23 og kl. 6, eller skal det forstås således, at rådighedsvagter efter disse regler kun kan udmåles i 7 timer pr. døgn, svarende til borgerens døgnrytme?

Svar

Stine Brix (EL)  - spørgsmål 38.
Hvorledes skal hjælperen aflønnes, hvis det bliver nødvendigt at udføre egentligt arbejde i løbet af en rådighedsvagt (nattillæg, weekendtillæg, tilkaldetillæg etc.), gerne som et regneeksempel, samt hvor lang tid aflønning skal ske, når en hjælper i rådighedsvagt træder i arbejde?

Svar

Stine Brix (EL)  - spørgsmål 39.
Vil det fortsat være gældende, at rådighedsvagter uden for de foreslåede nattetimer alene kan udmåles for at binde vagter sammen, således at borgeren må antages at være uden behov for hjælp i disse rådighedsvagter?

Svar

Stine Brix (EL)  - spørgsmål 40.
Er ministeren enig i, at rådighedsvagter aldrig kan udmåles til en respiratorbruger?

Svar

Stine Brix (EL)  - spørgsmål 41.
Hvordan skal udmåling af hjælp under ferie i udlandet ske, fordelt på normaltimer og rådighedstimer, når en borger har brug for at medbringe mere end én hjælper under en sådan ferie?

Svar

Stine Brix (EL)  - spørgsmål 42.
Er ministeren enig i, at en borgers behov for hjælp er uafhængig af vedkommendes evne til at fungere som arbejdsgiver/arbejdsleder, og at hjælpens omfang derfor ikke kan forringes, alene fordi den pågældende borger ikke selv kan være arbejdsgiver/arbejdsleder, og uanset om det i så fald er nødvendigt at bevilge den efter andre bestemmelser?

Svar

Stine Brix (EL)  - spørgsmål 43.
Hvad er begrundelsen for, at en borger med BPA ikke kan vælge kommunen som arbejdsgiver?

Svar

Stine Brix (EL)  - spørgsmål 44.
Hvordan vil ministeren stille sig til et ændringsforslag, der betyder, at en borger med BPA også kan vælge kommunen som arbejdsgiver for sine hjælpere?

Svar

Stine Brix (EL)  - spørgsmål 45.
Hvordan vil ministeren stille sig til et ændringsforslag, der betyder, at forslaget om godkendelse af foreninger og firmaer træder i kraft tidligere end forudsat i lovforslaget, eventuelt således at foreningen/firmaet i det mindste har ret (men ikke pligt) til at søge godkendelse hurtigt efter lovforslagets vedtagelse?

Svar

Stine Brix (EL)  - spørgsmål 46.
Ministeren bedes oplyse, om det er et lovligt konkurrenceparameter mellem firmaer/foreninger på markedet at tilbyde borgere med BPA eller deres pårørende fordele som f.eks. ansættelse, gaver, ekstra serviceydelser, belønninger eller loyalitetsbonus?

Svar

Stine Brix (EL)  - spørgsmål 47.
Kan ministeren bekræfte, at det i sidste ende er kommunens ansvar at stille hjælp til rådighed, hvis en arbejdsgiver (borgeren selv, nærtstående, firma eller forening) ikke er i stand til at stille vikar til rådighed ved behov herfor?

Svar

Stine Brix (EL)  - spørgsmål 48.
Ministeren bedes redegøre for forskellen mellem de almindeligt gældende arbejdstidsregler for handicaphjælpere og de arbejdstidsregler, der er gældende efter Arbejdstilsynets dispensation, samt om betydningen af en overenskomst i den forbindelse.

Svar

Stine Brix (EL)  - spørgsmål 49.
Er det en kommunal forpligtelse at påse, at arbejdstidsreglerne overholdes, og i givet fald hvordan kan en kommune i praksis gøre dét?

Svar

Stine Brix (EL)  - spørgsmål 50.
Hvordan skal en kommune med det foreslåede takstsystem sikre den fornødne ”rummelighed” i udmålingen?

Svar

Stine Brix (EL)  - spørgsmål 51.
Skal bemærkningerne om bistands- og plejetillæg forstås på den måde, at borgere med bistands- eller plejetillæg beholder tillægget, men ikke får udmålt ekstra tilskud til udgifterne vedrørende hjælpere, mens borgere uden bistands- eller plejetillæg skal have dækket deres udgifter vedrørende hjælpere ved en særskilt bevilling?

Svar

Stine Brix (EL)  - spørgsmål 52.
Ministeren bedes oplyse, om en kommune lovligt kan anvende sit skøn over borgerens arbejdsgiver-/arbejdslederevne som styringsinstrument, således at besparelser kan opnås ved en generelt skærpet vurdering af arbejdsgiver-/arbejdslederevnen?

Svar

Stine Brix (EL)  - spørgsmål 53.
Skal forslaget om en højere udmåling i ekstraordinære situationer, f.eks. ved livets afslutning, forstås således at en kommune så ikke i stedet kan frakende borgeren sin BPA-ordning med henvisning til manglende arbejdsgiver-/arbejdslederevne,  som også kunne være en følge af, at borgeren nærmer sig livets afslutning?

Svar

Stine Brix (EL)  - spørgsmål 54.
Kan ministeren oplyst, hvilke “sammenlignelige grupper” kommunerne i praksis anvender, når tilskuddet til lønnen til handicaphjælpere ansat i BPA-ordninger skal udmåles?

Svar

Stine Brix (EL)  - spørgsmål 55.
Kan ministeren bekræfte, at samtlige kommuner udmåler grundlønnen til ikke-uddannede handicaphjælpere som løntrin 11 i det kommunale lønsystem?

Svar

Stine Brix (EL)  - spørgsmål 56.
Ministeren bedes bekræfte, at den eneste medarbejdergruppe (i kommunerne), der aflønnes med en grundløn på løntrin 11, er gruppen af ikke-uddannede, ansat i den kommunale hjemmepleje i henhold til overenskomst for social- og sundhedspersonale mellem KL (Kommunernes Landsforening) og FOA (Fag og Arbejde).

Svar

Stine Brix (EL)  - spørgsmål 57.
FOA (Fag og Arbejde) har opgjort, at de tre elementer i den kommunale overenskomst, som kommunen i henhold til bekendtgørelsen ikke har pligt til at udmåle tilskud til, altså decentral løn, feriefridage/6. ferieuge og Obligatoriske Frit- Valg-elementer, samlet har en værdi på mellem 4,7% og 6,1% af lønnen (afhængig af, hvor i landet den pågældende er ansat). Kan ministeren bekræfte, at handicaphjælperne aflønnes mellem 4,7 og 6,1% lavere end den sammenlignelige gruppe?

Svar

Stine Brix (EL)  - spørgsmål 58.
Vil ministeren oplyse, om den kommende faste takst for udmåling af tilskud til løn til handicaphjælpere fortsat vil ligge betydeligt under lønnen for den sammenlignelige gruppe? I bekræftende fald vil ministeren da oplyse grunden til, at handicaphjælpere skal aflønnes lavere end den sammenlignelige gruppe?

Svar

Stine Brix (EL)  - spørgsmål 59.
Kan ministeren oplyse, om forslaget til en fast takst for udmåling af tilskud til løn til handicaphjælpere vil tage udgangspunkt i en bestemt sammenlignelig faggruppe? Og i bekræftende fald, hvilken?

Svar

Stine Brix (EL)  - spørgsmål 60.
Kan ministeren oplyse, hvordan man fremtidigt vil sikre, at taksten for udmåling af løn til handicaphjælpere holder trit med lønudviklingen for sammenlignelige faggrupper på det offentlige og/eller private arbejdsmarked?

Svar

Stine Brix (EL)  - spørgsmål 61.
Vil ministeren oplyse, om man i fastsættelsen af taksten for udmåling af løn til handicaphjælpere har taget Forligsmandens mæglingsforslag af 21. marts 2014 i betragtning, således at det sikres, at udmålingen stiger i takt medmæglingsforslaget?

Svar

Stine Brix (EL)  - spørgsmål 62.
Kan ministeren bekræfte, at den virksomhed/forening/nærtstående, som borgeren har indgået aftale med i henhold til lovens § 95 stk. 4 eller § 96 stk. 2, og som efter lovens bestemmelser ”er arbejdsgiver” for de ansatte handicaphjælpere, som arbejdsgiver er ansvarlig for overholdelse af arbejdsmiljølovens bestemmelser, selvom den daglige arbejdsledelse varetages af borgeren selv?

Svar

Karina Adsbøl (DF)  - spørgsmål 63.
Vil ministeren redegøre for, om ministeren er indstillet på at ændre grænsen for antallet af timer om ugen nærtstående kan varetage pasningsopgaven fra 37 timer til 48 timer, og vil ministeren kommentere L 147 – bilag 4?

Bilag 4
Svar

Socialudvalget - spørgsmål 64.
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 6/4-14 fra Mads Bendt, Tranbjerg, jf. L 147 – bilag 5.

Bilag 5
Svar
Bilag til svaret

Socialudvalget - spørgsmål 65.
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 13/4-14 fra Lis Kristensen, Vodskov, jf. L 147 – bilag 7.

Bilag 7
Svar

Stine Brix (EL)  - spørgsmål 66.
Vil ministeren yde teknisk bistand til ændringsforslag, der sikrer, at fastsættelse af takster tager udgangspunkt i FOA’s overenskomst for handicaphjælpere?

Svar

Stine Brix (EL)  - spørgsmål 67.
Vil ministeren yde teknisk bistand til ændringsforslag, der indebærer, at borgeren får en ret til at overlade arbejdsgiveransvaret til kommunen, hvilket vil betyde, at kommunen kan blive forhandlingspart ift. overenskomsten?

Svar

Socialudvalget - spørgsmål 68.
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 11/4-14 fra Lene Christiansen, Nakskov, jf. L 147 -bilag 8.

Bilag 8
Svar

Socialudvalget - spørgsmål 69.
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 14. april 2014 fra Jan Pedersen, Aabybro, jf. L 147 – bilag 10.

Bilag 10
Svar
Bilag til svaret

Socialudvalget - spørgsmål 70.

Vil ministeren kommentere borgerhenvendelsen til Beskæftigelsesudvalget om L 147, omdelt som BEU alm. del – bilag 211 og SOU L 147 – bilag 9?

Bilag 9
Svar

Socialudvalget - spørgsmål 71.

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 13/4-14 fra Bruger & Hjælper Gruppen (Midt- og Sydjylland), jf. L 147 – bilag 11.

Bilag 11
Svar
Bilag til svaret

Socialudvalget - spørgsmål 72.

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 17/4-14 fra Per Johansen, Brabrand, jf. L 147 – bilag 12.

Bilag 12
Svar

Karina Adsbøl (DF)  - spørgsmål 73.
Skal besvarelsen af spørgsmål nr. 7 forstås på den måde, at der ikke påtænkes udmåling af ekstra beløb, hvis der er brug for hjælpere med særlige kompetencer?

Svar

Karina Adsbøl (DF)  - spørgsmål 74.
Hvordan vil ministeren sikre ved udmålingen, at ingen borger med BPA risikerer at skulle afskedige hjælpere med høj anciennitet og erstatte dem med hjælpere uden anciennitet for at overholde den givne bevilling?

Svar

Karina Adsbøl (DF)  - spørgsmål 75.
I forlængelse af besvarelsen af spørgsmål nr. 12 ønskes oplyst, om ministeren finder det rimeligt, at omfanget af en borgers hjælp er afhængig af, om borgeren har evne til selv at være arbejdsgiver/arbejdsleder?

Svar

Karina Adsbøl (DF)  - spørgsmål 76.
Skal besvarelsen af spørgsmål nr. 16 forstås således, at virksomhedsoverdragelsesloven ikke anvendes, når en borger med BPA skifter fra ét firma/én forening til et firma/en anden forening med andre løn- og arbejdsforhold?

Svar

Karina Adsbøl (DF)  - spørgsmål 77.
I forlængelse af spørgsmål nr. 19 ønskes oplyst, om ministeren har kendskab til, at sexchikane er et problem?

Svar

Stine Brix (EL)  - spørgsmål 78.
I forlængelse af svaret på spørgsmål nr. 31 bedes ministeren bekræfte, at udmålingen af hjælp i praksis vil blive ringere, hvis en borger mister retten til BPA efter servicelovens § 96, fordi de andre mulige bestemmelser f.eks. servicelovens §§ 83, 95 og 97 indeholder strammere udmålingsregler end § 96?

Svar

Stine Brix (EL)  - spørgsmål 79.
I forlængelse af svaret på spørgsmål nr. 31 bedes ministeren bekræfte, at en borger, der mister retten til BPA efter servicelovens § 96, fremover vil være begrænset til 15 timers ledsagelse om måneden efter servicelovens § 97, som er den eneste alternative bestemmelse, der giver mulighed for ledsagelse til aktiviteter uden for eget hjem?

Svar

Stine Brix (EL)  - spørgsmål 80.
I forlængelse af svaret på spørgsmål nr. 31 bedes ministeren bekræfte, at en borger, der mister retten til BPA efter servicelovens § 96 i praksis vil være afskåret fra at rejse på ferie i udlandet?

Svar

Stine Brix (EL)  - spørgsmål 81.
Hvad er ministerens holdning til, at evnen til selv at være arbejdsgiver/arbejdsleder er afgørende for omfanget af borgerens behovsdækning?

Svar

Stine Brix (EL)  - spørgsmål 82.
I forlængelse af besvarelsen af spørgsmål nr. 33 bedes ministeren vurdere, om reglerne om kursus vil føre til flere eller færre BPA-ordninger?

Svar

Stine Brix (EL)  - spørgsmål 83.
Ministeren bedes oplyse, hvad substansen er i besvarelsen af spørgsmål nr. 35, om den, “der er arbejdsgiver i den enkelte BPA-ordning, at indgå aftaler med hjælperne om løn og ansættelsesvilkår i øvrigt”, når det er indlysende, at den pågældende arbejdsgiver (firma, forening, nærtstående eller borger) er begrænset af det faktisk udmålte beløb?

Svar

Stine Brix (EL)  - spørgsmål 84.
Kan ministeren bekræfte, at svaret på spørgsmål nr. 35 betyder, at det ikke vil være muligt for arbejdsgiveren (firma, forening, nærtstående eller borger) at tiltræde en overenskomst?

Svar

Stine Brix (EL)  - spørgsmål 85.
I forlængelse af ministerens besvarelse af spørgsmål nr. 36 anmodes ministeren om at nævne blot ét eksempel på en overenskomst, der vil kunne tiltrædes med de foreslåede regler for rådighedsvagter?

Svar

Stine Brix (EL)  - spørgsmål 86.
Vil ministeren supplere svaret på spørgsmål nr. 41, således at også hjælp efter servicelovens § 95 i forbindelse med udlandsophold vurderes?

Svar

Stine Brix (EL)  - spørgsmål 87.
På baggrund af ministerens vurdering i spørgsmål nr. 42 om, at en borgers behov for hjælp er uafhængig af evnen til at fungere som arbejdsgiver/arbejdsleder bedes ministeren forklare, hvorfor der så i praksis er forskel på den bevilgede hjælp i de to situationer?

Svar

Stine Brix (EL)  - spørgsmål 88.
Med baggrund i ministerens besvarelse af spørgsmål nr. 43 anmodes om en begrundelse for, hvorfor det vil medføre større udgifter, hvis kommunen er arbejdsgiver, end hvis et firma, en forening, en nærtstående eller borgeren selv er arbejdsgiver i en BPA-ordning?

Svar

Stine Brix (EL)  - spørgsmål 89.
Med baggrund i ministerens besvarelse af spørgsmål nr. 44 ønskes oplyst, hvornår firmaer og foreninger vil kunne søge godkendelse efter de nye regler?

Svar

Stine Brix (EL)  - spørgsmål 90.
Skal ministerens besvarelse af spørgsmål nr. 47 forstås således, at hvis en borger med BPA, der i en akut situation ikke er i stand til at skaffe en vikar, f.eks. hvis en hjælper bliver syg i løbet af en vagt, så skal kommunen stille vikar- eller anden hjælp til rådighed?

Svar

Stine Brix (EL)  - spørgsmål 91.
Skal ministerens besvarelse af spørgsmål nr. 49 forstås således, at kommunen som følge af sin tilsynspligt over for borgere med BPA løbende skal påse, at hviletidsreglerne overholdes?

Svar

Stine Brix (EL)  - spørgsmål 92.
Skal ministerens besvarelse af spørgsmål nr. 51 om udgifter vedrørende handicaphjælpere forstås således, at borgere med pleje- eller bistandstillæg fuldt ud beholder deres tillæg uanset timetal, mens borgere uden pleje- eller bistandstillæg vil få udbetalt et beløb pr. time efter en fast takst uden yderligere individuel vurdering?

Svar

Stine Brix (EL)  - spørgsmål 93.
Skal ministerens besvarelse af spørgsmål nr. 52 forstås således, at det vil være et “uvedkommende hensyn”, hvis en kommune anvender sin vurdering af arbejdsgiver-/arbejdslederevne som økonomisk styringsinstrument?

Svar

Stine Brix (EL)  - spørgsmål 94.
I forlængelse af henvendelse fra FOA og LOBPA, jf. L 147 – bilag 15, ønskes belyst, at når ministeren i sit svar på spørgsmål nr. 48 angiver, at man i en hjælperordning kun kan fravige hviletidsbestemmelserne via en aftale på organisationsplan, som forudsætter en overenskomst – og når ministeren samtidig i sit svar på spørgsmål nr. 35 angiver, at de nationale takster for hjælperordninger vil ignorere elementer, som er forudsætninger for at få en hjælperordning omfattet af en overenskomst, så de to svar til sammen betyder, at ingen med hjælperordning overhovedet vil kunne få dispensation fra hviletidsbestemmelserne – er det da ministerens holdning, at det er fint, at døgnvagter, selvom de foretrækkes af mange handikaphjælpere og brugere, for fremtiden definitivt skal forbydes, og hvordan vil ministeren i så fald have området organiseret?

Svar

Karina Adsbøl (DF)  - spørgsmål 95.
Vil ministeren kommentere Ralph Bollhorns henvendelse til ministeren (dat. 23. april 2014), hvoraf uddrag af henvendelsen er offentliggjort på LOPBAs hjemmeside under overskriften ”LOBPA arbejdsleder retter henvendelse til socialminister Manu Sareen?

Svar

Socialudvalget - spørgsmål 96.
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 7. maj 2014 fra Rolf Heitmann, jf. L 147 - bilag 16.

Bilag 16
Svar

Socialudvalget - spørgsmål 97
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 8/5 2014 fra Mark Bay Sørensen, jf. L 147 - bilag 17.

Bilag 17
Svar

Socialudvalget - spørgsmål 98
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 8/5 2014 fra Jens Bo Sørensen, jf. L 147 - bilag 18.

Bilag 18
Svar

Socialudvalget - spørgsmål 99
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 9/5 2014 fra Lene Christiansen, jf. L 147 - bilag 19.

Bilag 19
Svar

Stine Brix (EL)  - spørgsmål 100
Vil ministeren udfærdige en beregning over, hvad det ville koste, hvis de takster, som indgår i det kommende takstsystem, herunder løn m.v. til hjælpere, skulle afspejle de overenskomstmæssige aftaler på området?

Svar

Socialudvalget - spørgsmål 101
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 13/5-14 fra Anita Nielsen, Nørager, jf. L 147 - bilag 20.

Bilag 20
Svar

Stine Brix (EL) - spørgsmål 102

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 24/3-14 fra Tina Christiansen og Bøje Støckel, Jerslev, jf. L 147 - bilag 21.

Bilag 21
Svar

Stine Brix (EL) - spørgsmål 103

Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra FOA og LOBPA vedr. BPA-aflønning af handicaphjælpere, jf. L 147 - bilag 15.

Bilag 15
Svar
Bilag til svaret

Socialudvalget - spørgsmål 104

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 14/5-14 fra Anita Nielsen, Nørager, jf. L 147 - bilag 23.

Bilag 23
Svar
Bilag til svaret

 

 


 

 








Klubben for Brugere og Hjælpere i Nordjylland